”BORDELLET – alt har en pris” er en lille men barsk kortfilm om prostitution. Filmen fortæller meget skarpt en historie om, at alt indenfor prostitution har sin pris. Ikke alt kan måles i penge. De menneskelige omkostninger i form af psykiske og fysisk helbredsskader indtræffer før eller siden hos kvinden, der sælger hendes krop. Måske ses det ikke på overfladen i lang tid – men alt har en pris!
Filmen er produceret af Macho Films efter idé og manuskript af NEWLIVES.
NEWLIVES` kampagne 2016 har samme titel og udover den fantastiske kortfilm, så er der arrangeret foredrag, paneldebat og en ny hjemmeside, Bordellet.dk.
Mere end 15 frivillige ildsjæle har arbejde helt ulønnet for at sætte fokus på, at prostitution er et problem, som samfundet skal tage stilling til. Kampagnen er todelt, så hold øje med, hvad der sker her på sitet allerede i 2017.
Download en af de nye plakater og hæng dem op, der hvor du har mulighed for at ophænge den. Husk at spørge om tilladelse, såfremt den skal hænge et offentligt sted.
En NEWLIVES kampagne fødes i et stort fællesskab, hvor alle ildsjæle løfter i flok og skaber et solidt virtuelt budskab om prostitution.